Samtykke til brug af cookies

BabyRiget bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Klik på "Accepter fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.
Læs mere om cookies her

Dag-til-dag levering

Fri fragt fra 499,-

Fremragende ★★★★★ Trustpilot 4.9

Betal til den 1. næste måned

Søg
 


Pom Pom størrelsesguide

 

Størrelsesguide til Pom Pom begyndersko og hjemmesko

Pom Pom begyndersko og hjemmesko er smalle til normale i størrelsen. Du kan se de indvendige mål nedenfor, samt hvor meget voksetillæg du bør indregne. Vi anbefaler, at du måler barnets fod, inden du køber fodtøj.

Pom Pom sko er gode til børn med normale til smalle fødder. Vores erfaring er, at de fleste bør vælge Pom Pom hjemmesko i en størrelse større end normale sko. Pom Pom hjemmesko har en blød og fleksibel gummisål, mens Pom Pom sko har en fast men fleksibel gummisål. Hjemmeskoene har en blød hælkappe, mens begyndersko er med fast hælkappe, der støtter barnets fod. Hjemmesko med elastik er ikke særlig gode til børn med høj vrist eller lidt buttede ben, men det er hjemmesko med velcro derimod.

OBS! Vores størrelsesguide er vejledende, og det er derfor vigtigt at tage højde for, at størrelserne kan ændre sig en smule fra produkt til produkt.


Voksetillæg til sko

Børn skal have plads til at bevæge sig og til at vokse, derfor skal man altid købe børnesko med et voksetillæg. Voksetillæggets længde afhænger af barnets alder, skotype og din egen erfaring med dit barns vækst.
 
Som udgangspunkt anbefales det, at nye sko er 1-1,5 cm længere end foden. De 1-1,5 cm er dog ikke alle beregnet til at vokse i. De dækker over ca. 0,5 cm i bevægelsestillæg og ca. 1 cm i voksetillæg. Bevægelsestillægget giver plads til at foden kan glide frem i skoen, når barnet går/løber. Voksetillægget er den plads foden reelt kan vokse på.


Så meget vokser børns fødder

Børnefødder vokser hurtigt og gerne rykvist, derfor er det vigtigt at kontrolmåle dit barns fødder regelmæssigt. Nedenfor kan du se, hvor meget børns fødder i gennemsnit vokser i forhold til deres alder:

  • 0-2 år vokser ca. 2 cm/år
  • 2-6 år vokser ca. 1½ cm/år
  • 6-11 år vokser ca. 1 cm år
 

Fodmåler til børn

Der er lige så mange forskellige fødder, som der er børn. Derfor er det vigtigt at dit barns fødder måles korrekt, inden du køber fodtøj.
Vi har lavet en hurtig guide, og ellers kan du også nemt printe guiden ud fra Pom Pom.

Hurtig guide til opmåling af barnets fod
Foden kan måles let ved at placere barnets fod fladt på et stykke papir, tegne en streg bag hælen og en streg foran storetåen. Herefter måles længden mellem de to streger, hvilket angiver barnets fodlængde. 

Print guide til fodmåler
Herunder er der en fodmåler udfærdiget af Pom Pom selv og som kan være en god hjælp til opmåling af fødderne.
Du kan printe fodmåleren ud og følge anvisningerne for korrekt måling af dit barns fødder.

PRINT FODMÅLER HER

Pom Pom fodmåler - størrelsesguide til Pom Pom sko
 

Du kan også se vores generelle Størrelsesguide Børn