Ciha låsebræt
Låse til de små pilfingre
Det første, der fanger barnets interesse ved låsebrættet, vil uden tvivl være de spændende låse.
At lege med et låsebræt er en fantastisk måde at stimulere et barns nysgerrighed og udvikle dets motoriske færdigheder. Når I først introducerer barnet for låsebrættet, er det vigtigt at give barnet tid til selv at udforske de forskellige låse og mekanismer. Det kan være en god ide at observere, hvordan barnet forsøger at løse opgaverne, og kun tilbyde hjælp, når det støder på noget, det ikke kan finde ud af alene, og sæt gerne ord på det undervejs. Denne tilgang opmuntrer til selvstændighed og problemløsning.
Når I leger med låsebrættet, kan I også tale om det, der befinder sig under lågerne og tæl hvor mange ting der er bag lågerne eller andre dele af brættet. Start med små mængder for at matche barnets nuværende evne til at tælle, og øg gradvist sværhedsgraden efterhånden som barnet bliver mere fortroligt med tal. Tæl fx op til 3. Er det for nemt at tælle mængder op til 6, kan I f.eks. tælle mus, slikkepinde, dyr, ører osv.
Tæl gerne fra venstre mod højre for at understøtte den naturlige læseretning, hvilket vil være en hjælp, når barnet senere skal lære at læse.
Modellér, så du tæller først. Lad herefter barnet være med til at tælle (evt. ved at imitere efter dig), og giv det efterhånden mulighed for at færdiggøre tælleremsen, eller helt tælle selv.
Det kan også være en god ide at tale om de ting, I finder bag lågerne, og beskrive detaljerne i de forskellige dele af låsebrættet, som vinduer, skabe og låger. Dette vil ikke kun udvide barnets ordforråd, men også forbedre dets forståelse af verden omkring sig.
Gem familiebilleder bag lågerne i låsebrættet
At skabe overraskelseselementer, som at gemme billeder af familiemedlemmer eller ord, der er relevante for barnets taleudvikling, bag lågerne, kan tilføje en ekstra dimension af glæde og nysgerrighed til legen. Dette kan være særligt givende, hvis barnet går hos en talepædagog, da det tilbyder en sjov og interaktiv måde at øve specifikke lyde eller ord på.
Produktinformation
-
Produkt: Ciha låsebræt køkken
-
Alder: 3-5 år
-
Producent: Ciha
Se flere lignende produkter her:
Ciha Legetøj